Anders Gadegaard

Statistik er noget mærkeligt noget…

I dag kan Kristeligt Dagblad fortælle, at ”Ateistkampagner får færre til at døbe deres børn”.

Påstanden bygger på det faktum, at det samlede dåbstal for småbørn er faldet en anelse på landsplan. Samtidigt fremhæver man, at ca. 1.000 flere end året før har meldt sig ud af Folkekirken.

Jeg tror ikke et sekund på, at nogle ateisters kritik af Fader Vor i skolerne, deres ønske om begravelsespladser i ikke-indviet jord (hvordan det så i alverden kan have betydning for ateister, om man begraves i indviet jord?), og lidt ståhej omkring en ny øl kaldet Gudeløs med opfordring til udmeldelse af Folkekirken, skulle kunne skabe så meget røre, at det fik nogen som helst til at melde sig ud. Nej, det er helt andre ting, der afgør, om folk vil være medlem af Folkekirken. 1.000 flere udmeldelser end sædvanligt i et år, hvor finanskrisen har kradset, renten er steget og folk med flexlån sidder så hårdt i det, at de må overveje, om de har råd til at betale medlemsgebyret til Folkekirken – det er jo faktisk snarere en succeshistorie! Tænk, har kirken ikke mistet flere medlemmer, når man tænker på, hvor let det er at melde sig ud og spare et pænt beløb på årsbudgettet. Det må jo være fordi, det virkelig betyder noget for folk at være medlemmer af Folkekirken! De seneste år er medlemstallet faldet med 0,1% om året, og det gælder også for 2008, så spørgsmålet er, om ikke det er FLOT, at kirken er i stand til at holde så godt fast på sine (vore) medlemmer. Og at det viser, at det store flertal af danskere er udmærket klar over, hvilken mening, stabilitet og rodfæstethed det giver at være medlem af folkekirken.

Jo, statistik kan bruges til så meget…

Dermed ikke være sagt, at så er alt bare, som det skal være i Folkekirken. Jeg mener bestemt, der ligger en stor opgave for kirken i at blive mere relevant for mennesker i hverdagen. Kirke og lokalmiljø skal hænge  bedre sammen, så man går hen i kirken til mange forskellige slags arrangementer. Og kirken skal være opmærkom på, hvor den lokalt kan afhælpe sociale problemer.

Det vigende dåbstal er helt klart også en vigtig udfordring. Især i København er tallet lavt, og det skylder vi at gøre noget ved. Vi bør henvende os aktivt til alle nye forældre med samtale og tilbud om dåb – og ikke bare sidde og vente på, at de kommer af sig selv. Jeg har selv været med til, der hvor jeg har været sognepræst, at henvende mig personligt med tilbud om samtale og vejledning om dåb til de nye forældre i sognet, som er medlem af folkekirken. Og det har været en succes. Der findes sikkert mange andre gode veje til en direkte dialog med sognets nye forældre. Hvis jeg bliver ny biskop i København vil jeg tage initiativ til en fælles drøftelse mellem præster og menighedsråd i stiftet af, hvordan vi bedst sammen får vendt tendensen med det faldende dåbstal. Med deraf følgende handlingsplan baseret på ønsker og idéer fra de enkelte sogne.

Dette indlæg var indsendt den onsdag, februar 11th, 2009 kl. 16:45 og gemt under Ikke kategoriseret. Du kan følge alle svar på dette indlæg via RSS 2.0 feed'et. Du kan indsende en kommentar, eller linke tilbage fra din egen side.