Tror kristne og fx muslimer på den samme Gud? Sådan har Kristeligt Dagblad spurgt alle københavnske bispekandidater og bedt os svare på KDs blog. Det gør jeg gerne selvom jeg tror, Gud sidder deroppe og ryster mildt overbærende på hovedet af, hvad hans kære mennesker dog kan finde på i ramme alvor at diskutere. Nu altså, om Han er den samme?? Han skulle jo være en temmelig splittet Gud, hvis han sådan kan være forskellig alt efter, hvem der tror på ham .
Nej, det forholder sig vist snarere, som Petter Dass siger i salmen Herre Gud, dit dyre navn og ære, at Gud er Gud, om alle land lå øde, Gud er Gud, om alle mand var døde. Gud er én, forud for alt, bag alt, over alt, naturligvis derfor også forud for enhver tanke om Ham. Selvfølgelig er han den ene og samme i går, i dag, i morgen og i al evighed. Der gives kun én Gud, det er alle monoteister enige om, herunder jøder, kristne og muslimer. Vi har trosbekendelsens første trosartikel til fælles: At vi tror på Gud Fader den Almægtige, himlens og jordens Skaber. Altings begyndelse og ende.
Men herefter skilles vejene. Vi tror nemlig ikke det samme om denne ene uforanderlige Gud. Vi kristne tror, at han lod sig føde som menneske i Jesus fra Nazaret. For at gøre for os mennesker, hvad vi ikke selv kan: Bringe vores forhold til Gud i orden. I kraft af Jesu offer kan vi leve frit og stærkt og uden frygt, for Gud er med os alle dage indtil verdens ende. I Jesus har vi lært Guds sande væsen at kende som kærlighed og barmhjertighed. Mens i Jødedom og Islam handler gudsforholdet primært om, at kun hvis mennesker gør det rette her i livet: Viser næstekærlighed og leve et fromt liv, kan og vil Gud på sin side tage vare på disse troende i evigheden. Denne forskel er helt afgørende. Kristen tro skænker befrielse her midt i livet og i evigheden i kraft af Guds kærlighed til os. Jødisk og muslimsk tro handler om at vise hengivenhed til Gud ved at leve op til sin pligt og i håb om at det vil føre til frelse på den yderste dag. Pligt, ære og dyd kontra nåde, barmhjertighed og frihed. Eller sagt med klassiske ord: Lov kontra evangelium. Så religionerne er absolut forskellige. Men Gud er den ene og samme. Og lytter, både håber og tror jeg, til bønner fra ethvert menneske, der henvender sig til Ham, uanset hvilket religiøst tilhørsforhold den enkelte måtte have eller ikke have.
Kære Anders Gadegaard
Du har selvfølgelig langt hen ad vejen ret i dine postulater, at Gud er alles Gud. Men det er jo ikke korrekt, at muslimernes manglende forståelse og accept af Faderen, Sønnen og Helligånden er ligegyldig.For jeg kan ikke acceptere at min Gud,som sendte sin egen Søn Jesus Kristus, som et barn og lod ham lide en stedfortrædende korsdød og opstandelse samtidig er den krigeriske og straffende Gud, som muslimerne tilbeder.
Du skriver, at religionerne er forskellige, javel, men min tro er ikke en religion eller en lære, derimod er den eksistentiel og dermed bliver Ordet ikke kun retoriske begreber, men bliver omsat i praksis (sådan som S.A.Kirkegaard udtrykte det for snart 170 år siden.)
Ja, Gud hører enhver som påkalder hans navn i bøn, men Gud er ikke religiøs og derfor har religion intet at gøre med et personligt forhold til Gud.
Kristus skabte forligelse mellem os og Gud og derfor kan enhver komme direkte uden nogen mellemmand.
Kære Anders Gadegaard.
Jeg er så hamrende træt af danske kristne, der tror, at den danske kristendom er den eneste kristendom. Og derfor slet slet ikke har blik for at f.eks. den katolske kirke og måske den ortodokse også mener, at man bliver frelst gennem at gøre det rette her i livet, vise (ydre) fromhed, udføre gode gerninger her i livet.
Det perspektiv er nok værd at have med.
Hej Karsten Åen
Anders Gadegård svarer dig nok, men jeg har følgende bemærkninger til dit indlæg:
Sand Kristendom har intet med hvilket land du udøver den i. For troen på Kristus bor i den enkelte og derfor er der ikke noget der hedder den danske, den italienske, den engelske kristendom.
Du bliver ikke frelst gennem gerninger alene. Apostlen Paulus siger det tydeligt i Romerbrevet, at retfærdighed hos Gud opnås kun gennem tro.
Denne tro kommer fra Gud, som ved Helligånden planter denne tro i den enkelte og på denne tro gør den kristne den gode gerning.
Det er ikke omvendt, fromhed er godt, og at gøre det rette er også godt, men der er ingensomhelst frelse i dette.
Jesus Kristus HAR gjort os forligte med Gud og ingen kan opnå Guds tilgivelse på grund af gode gerninger alene.
” Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os” Efeserbrevet 2:10
Lige en rettelse vedrørende jødedommen: Vi holder ikke de mange forskrifter af hensyn til evigheden eller efterlivet, men af hensyn til dette liv og det samfund, vi bygger i dette liv. (Faktisk taler vi slet ikke om frelse på nogen yderste dag i jødedommen, og hvis der overhovedet er et efterliv, så regner vi med at det er for alle uanset religion.) For mit eget vedkommende kan jeg desuden kun sige, at jeg lever både godt og frit og stærkt og uden frygt under Loven/Læren, som Toraen står for. – Men ellers har du naturligvis ret: Ja, det er den samme Gud.